Kontakt
Alle forespørgsler er velkomne
Hunde gennemgår ligesom mennesker en udvikling fra hvalp til voksen, og det betyder noget for, hvor lette de er til at lære nyt.
Den første fase fra ca. 5 til 8/10 uger er den første angst-fase. Her er hvalpen usikker på mange ting, den lærer bedst af sin mor og har brug for trygheden i hvalpeflokken.
Når den bliver ca. 11-16 uger, bliver den mere nysgerrig og trænbar. I den periode følger den gerne sin ejer.
Gradvis kønsmodning
I perioden ca. 16 uger til 5 mdr. sker den halve kønsmodning. Den unge hund bliver mere selvsikker og ikke så afhængig af sin ejer. Som regel bliver den meget nysgerrig på andre hunde.
Når hunden bliver ½-1 år – måske op til 1½ år. Her sker den hele kønsmodning. Tæver går i løbetid, hanhunde begynder at lette ben. De bliver sværere at træne pga. puberteten/kønshormonerne. I den periode er hunden i forhøjet stressniveau. Den kan blive mere voldsom i leg med hunde af samme køn, og der kan opstå konflikter, især med jævnaldrende. Nogle racer kan efterfølgende få problemer med andre hunde – især af eget køn. I træning er det ofte svært at lære nyt i den periode. Nogle hunde kan få de samme problemer, som da de var hvalpe – eksempelvis, når de er alene hjemme kan de tisse på gulvet, bide i ting eller blive vilde.
I hundens “teenage-alder” kan ejeren let have problemer med at få sin hund til at klare øvelser som indkald og lineføring.
Hunden får sin egen identitet
Når hunde bliver op mod 2 år, bliver de mere rolige og stabile, og de husker igen det, man havde lært dem som hvalpe.
Omkring 2 års-alderen er de i en psykisk modningsfase, og man kan mærke, at de prøver én af og kun vil det de selv vil – især hanhunde. De kan nu få modet til at gå i en konflikt med andre hunde, hvor de før måske overgav sig hurtigt.
Nogle racer kan som voksne kun lide sig selv og kommer let i konflikt med andre hunde. Nogle af de samme udfordringer som i puberteten kan dukke op igen.
Få hjælp i tide
Hvis du vil vide mere om din hvalp, og hvordan du skal træne den fra hvalp til voksen, så vil jeg anbefale dig at gå til træning med den.
Du er også velkommen til at få en telefonisk konsultation med mig på 30 min. til 250 kr.
Du kan også vælge at købe et online basisforløb til din hvalp eller komme på hvalpehold, hvis du vil være sikker på at gøre det rigtige og være en af dem, der bruger hundevenlige træningsmetoder frem for at råbe og skælde din hund ud, når den laver ballade.
Find foredrag som “Lær at tale hundsk” og “gå-så-pænt” og flere træningstilbud på https://www.gracehidalgo.dk/booking-hundetraening/
Alle forespørgsler er velkomne