Velkommen til lektion 13. I denne lektion skal vi kigge på grundfundament 4, – hvordan du gør din hund kreativ og lærer den at tænke selv. Derudover lidt mere teori om tålmodighed og, hvor lang tid det tager at få en lydig hund.
Det er nødvendigt, at du spørger, hvis du bliver i tvivl, så du ikke kommer til at lave fejlindlæring hjemme. Det kan du gøre på min facebook side eller via messenger https://www.facebook.com/hundetraening.fyn
Træn altid hjemme i rolige omgivelser, og sæt gradvist sværhedsgraden langsomt op. Husk – Vi kan ikke bygge skorsten først, vi skal have et godt grundfundament at bygge på.
Der er, som tidligere nævnt, en god grund til, at undervisningen er bygget op på den måde, som jeg har lavet lektionerne i, – selvom det måske virker underligt og unødvendigt.
Husk også, at en uges træning er meget kort tid, når vi taler hundetræning.
Det er også derfor, jeg anbefaler min. en uge og gerne 14 dage til næste øvelse. Så du har god tid til at få trænet basis øvelserne, som er de vigtigste for hele forståelsen af klikker konceptet.
De fleste sætter for høje forventninger til deres hund, alt for tidligt. Jeg lærer
dig på forløbet at se, og belønne selv den mindste succes/rigtige adfærd.
Som tidligere nævnt, kan hundetræning sammenlignes med, når børn skal til at lære at læse, eller du selv skal til at lære et fremmedsprog.
Hvis du går for hurtigt frem, så får du ikke den rigtige forståelse, og du blander rundt på det, eller giver måske endda helt op.
Det samme gælder hundetræning, hvor man ovenikøbet har den udfordring, at det vi forventer af hunden, er i modstrid med dens naturlige hundeadfærd.